Om mig
Som gestaltterapeut, stresscoach,
journalist, forfatter og foredragsholder er mine
spidskompetencer fokus, formidling og
følelser med mandeoptikken skruet
fast på.
Mit daglige arbejde er at
motivere dig som karrieremand til at styrke din identitet og dit
potentiale som leder, mand og menneske. Et udviklingsforløb, der
gør dig bevidst om dine følelser, grænser, og hvad der er vigtigt i
fx. dit arbejde, parforhold og i dit liv generelt. Min
arbejdsmetode er at se på det hele menneske og flytte dit fokus fra
hovedet til kroppen. Det gør, at du kommer ned i tempo, får nemmere
ved at være nærværende og mærker ro.
Siden 2005 har jeg arbejdet med mænd, der ønsker at styrke deres
lederskab. Mange mænd i ledende stillinger er ofte i hovedet, hvor
kompetencer som analyse, logik og tolkninger tæller. De er
højtuddannede, travle og drevet af at skulle præstere, levere og
udfylde en masse roller. Måske glemmer de sig selv og kommer langt
væk fra deres selvfølelse og evne til at være nærværende og i
kontakt med sig selv og omgivelserne.
Derfor er processen, der skaber integration mellem hjerne- og
kerneaktiviteter utrolig brugbar og for mange 'hjernemænd' en ny og
lærerig erfaring. Forløbet gør det lettere for dig som leder at
skabe positive og udviklende relationer, og du vil hurtigere tage
beslutninger samt være mere tilstede og tydelig i din
kommunikation.
Bog om mænd
Bogudgivelse i 2009 'Fra mand til menneske' hos forlaget
Rosinante & Co. Bogen indeholder erfaringer og reflektioner fra
mit udviklingsarbejde med mænd. Desuden etablerer jeg netværk og
workshops for mænd i København og Århus samt holder foredrag i
virksomheder, foreninger og på biblioteker rundt om i landet.
Klik her: CV
Leder-Workshop:
Maskulint
lederskab
Fokus, balance og handlekraft. 2-dages
workshop hvor du træner nuet og flytter fokus fra hoved til krop.
Bliv mere autentisk i dine relationer - den 16 & 17.
juni.
Netværk:
Bliv udfordret og afklaret på
dine værdier og egenskaber
som leder. Styrk din indre autoritet.
Løbende
tilmelding.
Skab bedre relationer og større resultater. Rådgivning til den
målrettede leder, der vil skærpe sit personlige lederskab.
Bogudgivelse:
Fra mand til menneske
Styrk dit potentiale og skab
det liv, du ønsker.